Job og Fritid

Kim arbejder hos Ringnes i Oslo i Norge (en del af Carlsberg Gruppen), og har udover Carlsberg også arbejdet hos Deloitte.
Jeanette har bl.a. arbejdet på Landbohøjskolen, Slagteriskolen, Danske Pelsaktioner og hos Novozymes, inden vi flyttede til Warszawa.
I fritiden går vi lange ture, er sammen med familie og venner og spiller tennis/padel. Vores sommerhus blev faktisk valgt ud fra, at det skulle ligge i nærheden af tennis faciliteter. Vi har også begge i mange år kørt motorcykel, men har ikke så meget tid til det mere, når vi nu er blevet bedsteforældre.

MOTORCYKLER
Vi har begge kørt motorcykel i mange år, og har været på mange dejlige ture sammen. De længste ture vi har været på har været til Geianger fjorden i Norge og til Cornwall i det sydlige England.
Vi er med i den private MC klub; MC Demens, hvor vi igennem de sidste mange år har været på mindst en årlig tur, typisk i juni – så vi har efterhånden været i hver eneste by i Danmark, hvor der er et hotel med musik og dans lørdag aften. Kan ikke lige huske alle de byer vi har været i, så det må blive en anden gang vi får disse listet op.
Jeanette motorcykel: Suzuki Marauder 800.
Kims motorcykel: har haft en Honda Goldwing, 1800GL og en Suzuki VL 1500 cm.

SPORT
Vi elsker al slags sport; både sport i TV samt det vi selv dyrker.
Tidligere har vi spillet badminton, men nu er det mest tennis og padel. Jeanette spiller tennis i Oslo, og Kim spiller også lidt i Tisvildeleje om sommeren, hvor der også er en Padel bane. Herudover spiller vi når vi er ude at rejse, eller på tennisrejser til Mallorca, både forår og efterår.
Vi følger både Holger Rune og Clara Tauson, og kan godt finde på at stå op midt om natten for at se deres kampe. Vi har også set Caroline spille både i Boxen i Herning mod Serena, i US Open og i Båstad, og vi har været til Roland Garros i Paris, hvor vi så Holger Rune spille.

JEANETTE JENSEN
Født i 1965 i Vordingborg, hvor jeg boede til og med 1. klasse. Herefter flyttede vi til Stensved, Skovhusegade. Gik i skole i Øster Egesborg skole og fra 7-10. klasse på Stensved Skole. Herefter gik jeg på gymnasiet i Vordingborg (VUC). Som 19-årig flyttede jeg til København, hvor jeg studerede på Laborantskolen i Roskilde. Herfra fik jeg job på Landbohøjskolen på Frederiksberg. Senere fik jeg job på Novo Nordisk – senere Novozymes.
Efter 7 år i udlandet, fik jeg et tidsbegrænset job på Landbohøjskolen og senere på HTX i Valby.
Nu arbejder jeg hjemme – med en masse gøremål, lige fra indretning af sommerhus, tennis, går lange ture mm.

Kim Rolf Jensen
Født i 1966 i Stege, og opvokset i Stensved. Flyttede til Købehavn i 1985, hvor jeg startede hos “Deloitte, Haskins & Sells”, som senere blev til Deloitte. Læste HD/Regnskab på CBS fra 1985-1989, og Cand.Merc.Aud fra 1989-1995 ligeledes på CBS.
I 1998 startede jeg hos “Coca-Cola Tapperierne”, som senere blev lagt sammen med Carlsberg Danmark. Jeg har igennem Carlsberg haft flere roller, bla. Group CIO, ligesom jeg har været udstationeret som CFO i 5 år i Warszawa i Polen, 1 år i Stockholm i Sverige og i Oslo i Norge siden 2016, hvor jeg p.t. arbejder hos Ringnes, som CFO. Se ringnes.no.